IKS - Åbning

AOs hjemmeside

Om tro, viden og politik og hvad der ellers falder mig ind.

Det er nu snart tyve år siden efterfølgende tale blev holdt ved åbningen af Islamisk-Kristent Studiecenter IKS den 30 oktober 1997. På godt og på nogle områder mest ondt er den næsten lige så aktuel nu som i 1997. Til stede var blandt andre dden pakistanske ambassadør, derfor den noget formelle indledning:

 

Your exellency - mine damer og herrer!

 

Det er en stor glæde og ære for mig, at mine kollegeer i bestyrelsen har bedt mig sige et par ord her ved åbningen af vores studiecenter.

 

At skabe mødesteder, hvor muslimer og kristne mødes i en atmosfære af gensidig tillid og respekt og på grundlag af forståelse for og reel viden om hverandre og om hverandres baggrunf og forudsætninger, har aldrig være så nødvendigt som nu.

 

Tiden - nu hvor diskussionen, om hvor rummeligt det danske samfund kan være, kører i højt gear - er rigtig.

 

Stedet, Nørrebro, er rigtigt. Formålet er nødvendigt.

 

Der er folk her i landet, der tror - og hvad værre er - prøver at få andre til at tro, at kulturer, hvis baggrund er Islam henholdsvis Kristendommen, er både uforenelige, ufordragelige og uforligelige.

 

Vel! De to religioner er uforenelige. det vil vi ikke et øjeblik hverken fornægte eller fortrænge. Det er ikke religionsblanderi vi er ude på.

 

Både muslimer og kristne bekender sig ganske vist til Abrahams, Ismaels, Isaks og Jakobs Gud; men vores opfattelse - vores billede - af denne ene almægtige evige Gud er og bliver så forskellige, at de er uforenelige

 

Der er inkarnationen til forskel, og det må vi aldrig hverken forsøge at skjule elelr benægte. Intet fællesskab, intet samliv, intet venskab, ingen gensidig respekt kan nemlig bygge på fortielser og fortrængninger.

 

At de to religioner er og forbliver forskellige behøver bare ikke at ha' som konsekvens, at de troende nødvendigvis skal være ufordragelige. Tværtimod

 

At dyrke det fælles i respekt for forskelligheden, på en måde så uvidenhed afløses af viden og fordomme afløses af forståelse, skulle vi gerne bidrage til. Så vi kan udfordre hverandres tro til at frygte og elske den ene sande Gud så vi tager vare på hans skabning i asvar overfor ham, der er skaberen.

 

I den jødiske bibel, - for os kristne Det gamle Testamente - som både muslimer og kristne anerkender som rummende den første åbenbaring af den ene sande Gud, er et af de første spørgsmål Gud stiller sin allrede da oprørske skabning: Kain, hvor er din bror? Mennesket - Kain - forsøger at snakke udenom: Er jeg da min brors vogter?

Svaret står ikke på Bibelens næste linier. Det er ikke nødvendigt, for vi kender det jo godt. Svaret står skrevet i hvert enkelt menneskes samvittighed. Det står skrevet allerinderst i sjælen hos jøde såvel som hos hedning, hos muslim såvel som hos kristen.

 

Det Selvfølgelige svar: Ja! Hvis din brors liv og velfærd er givet i dine hænder, så er du din brors vogter. Det svar kender vi godt.

 

Selv om vores gudsbilleder er forskellige er det dog den samme Gud - for der er kun een! At gå ud fra det der forener, i stdet for at stirre sig blind på det der skille, er noget af det, dette sted gerne skulle skabe mulighed for

 

Og stedet er rigtigt.

Nørrebro er skabt af den tidlige industrialiserings store flugt fra land til by. Nørrebro er stedet, hvor nye mennesker i hele bydelens historie har skullet tilpasse sig en ny kultur og en anderledes mådde at leve på, og altid har forsøgt at gøre det, dels ved at tage det mest bæredygtige af det de kom fra med sig ind i den nye sammenhæng, dels ved at Skabe nye mønstre og ny solidariete, der satte dem i stand til selv at præge den nye tilværelse.

 

Da landboerne kom kom til brokvartererne - også til Nørrebro - havde de med sig en rodfæstet landbokultur og et tilhørsforhold til folkekirekn som de holdt fast i, derfor har vi kirkefondkirkerne her i kvarteret - og vi har Sct. Johannes kirke - hvor vores formand har været præst. Men det blev også stedet hvor der blev skabt nyt: Broerne blev stærke støttepunkter for den nye arbejderbevægelse, der var værktøjet hvormed man tog aansvaret for eget liv og egne vilkår på sig på ddet nye sted. Og brokvartererne blev udgangspunktet for meget frivilligt kirkeligt socialt arbejde.

 

Som det er lykkeddes før, kan det lykkes igen. Derfor vil jeg ønske for stedet her, at det må opfylde den drøm initiativtagerne har drømt og blive et samtalens og inspirationens sted. Et sted hvor troenede - muslimer som kristne - kan søge inspiration både i den fælles arv og i forskelligheden. Søge inspiration til at blive katalasytorer for en udvikling, hvor nye medborgere - på Nørrebro og i det danske samfund som helhed - bliver en ekstra styrke, en ressource i stedet for et problem i fremtidens danske samfun.

 

At tjene Gud ved at tjene medmenneske og samfund, at væære vor broders vogter - ikke som vogteren, der vil dirigere men som vogteren der vil værne og have omsorg for - det er den fælles opgave for alle bogens folk!

Verdens skabber har sat oos til tjrneste i og for verden!

Måtte IKS blive et lille led i den tjeneste!